Hornslet-Mørke Sol vil i det nuværende layout have en kapacitet på 113 MWp og dække et areal på omkring 105 hektar. Det betyder, at vi kan forvente en grøn strømproduktion på cirka 114.000.000 kWh om året.

Kapacitet

113

MWp

Areal

105

Hektar

Forventet grøn strømproduktion

114.000.000

kWh

Vi forventer at opstille solpanelerne på fastmonterede stativer, som peger mod syd på øst-/vestgående rækker.

Solcelleanlægget vil have en maksimumhøjde på 4,5 m fra jordoverfladen. For at mindske udsynet, vil vi etablere vegetationsbælter rundt om hele anlægget. Nogle steder vil vegetationen skulle være højere eller lavere afhængig af terrænet.

Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har forslag eller input til beplantningen.

Solpanelerne vil altid være såkaldte dobbeltsidet paneler, der også vil generere elektricitet fra bagsiden. Dette er med til at øge produktionen af grøn strøm fra solcelleanlægget. Udover at være mere effektive, har dobbeltsidet paneler også en længere levetid, hvilket mindsker miljøbelastningen ved en eventuel fornyelse af panelerne.

Leverandørkrav

Størstedelen af solpaneler, der i dag bruges på større solcelleanlæg, bliver produceret i Kina, hvor visse producenter ikke overholder basale menneskerettigheder. Samtidig bruger mange kulkraft til produktionen, hvilket skaber et unødigt stort CO2 aftryk.

Der findes dog heldigvis også kinesiske leverandører, som producerer solpaneler med respekt for internationale standarder for arbejdskraft og miljø.

Vi er i dialog med vores leverandører for at sikre, at der så vidt muligt kun indkøbes udstyr fra disse producenter. Vores solcelleanlæg lever således op til de standarder og krav, som man kan forvente af et moderne energilæg.